Roskilde Domkirke.

Kirken er fra ca. år 980, og har lige siden den tidlige middelalder været en af Danmarks fornemste kirker,
som domkirke for Sjællands Stift og fra 1923 for Roskilde Stift.

Der har ligget mindst 2 kirker på stedet før den nuværende. Den første var en trækirke, opført af
Harald Blåtand. I 1000-tallet blev den afløst af en, muligvis 2 på hinanden følgende kirker af kildekalk (frådsten)
Omkring 1080 stod der en treskibet basilika med biskop Svend Nordmand som bygherre.

I 1170'erne begyndte biskop Absalon på opførelsen af teglstenskirken som en romansk kirke med lange og brede
korsame. Byggeriet blev dog ændret af Peder Sunesøn ( biskop 1191-1214), der var inspireret af det gotiske katedralbyggeri i Frankrig.
Selve kirkebygningen stod færdig o. 1280, men hvert eneste århundrede har tilføjet nye tilbygninger i vekslende stilarter.

Kirkens indre er også blevet ændret meget i tidens løb. Før Reformationen 1536 var domkirken katolsk. Næsten halvdelen af rummet
bestod af et lukket kor med kannikstole til alle de faste præster og længst mod øst højalteret. Rundt omkring i kirken og kapellerne
var der yderligere en mængde sidealtre.. Efter reformationen blev sidealtrene fjernet, der kom andet inventar til nye protestantiske
gudstjeneste, og med tiden blev også koret åbnet mod vest.

I 1995 blev domkirken optaget på UNESCO's liste over verdens mest værdifulde monumenter.

Siden Reformationen er samtlige danske konger og næsten alle dronninger blevet begravet her, mange i særlige kongelige
gravkapeller. Men kirken rummer også enkelte middelalderlige kongegrave. På den fornemmeste plads midt i koret,
findes unionsdronningen Margrethe den 1's pragtfulde sarkofag.

Konger og Dronninger der er begravet i Roskilde Domkirke:

Harald Blåtand 940-986.

Svend Tveskæg 986-1014.

Svend Estridsøn 1047-1074.

Margrethe 1 1575-1412.

Christoffer af Bayeren 1440-1448.

Christian 1 1448-1481 gift med Dorothea.

Christian 3 1534-1559 Gift med Dorothea.

Frederik 2 1559-1588 gift med Sophie.

Christian 4 1588-1648 gift med Anne Cathrine.

Frederik 3 1648-1670 Gift med Sophie Amalie.

Christian 5 1670-1699 gift med Charlotte Amalie.

Frederik 4 1699-1730. Gift med Louise og Anne Sophie.

Christian 6 1730-1746 gift med Sophie Magdalene.

Frederik 5 1746-1766 gift med Louise og Juliane Marie.

Christian 7 1766-1808.

Frederik 6 1808-1839 gift med Marie Sophie Frederikke.

Christian 81839-1848 gift med Caroline Amalie.

Frederik 7 1848-1863.

Christian 9 1863-1906 gift med Louise.

Frederik 8 1906-1912 gift med Louise.

Christian 10 1912-1947 gift med Alexandrine.

Frederik 9 1947-1972 gift med Ingrid.

Menu

Copyright©bettina1.dk